Myconfidence.dk

 
Home Ædelsten
 
 
Safir. 




Denne fantastiske ædelsten findes i mange farver var for lang tid næsten kun kendt af eksperter.
I ædelstens branchen er safirer der ikke er blå benævnt ”fancies”. For lettere at kende forskel på dem er de ikke kun benævnte ved deres ædelstens navn men også ved deres farve. Med andre ord er fancy safirer benævnt gul safir, pink safir osv.  Fancy safirer findes i alle slags smykker og tiltrækker tilhængere af stærke farver.
Der findes en rødligorange variation med en pink tone ved  navn “Padparadscha” som betyder ”lotus blomst”. Denne safir er ekstra sjælden i den rigtige farve og opnår priser på samme højde som de bedste blå safirer og fine rubiner.
Stjerne safiren er en anden sjældenhed, halvmåne slebne safirer med em stjernelignende effekt som flytter sig hen over stenen når den bevæges. Disse stene er virkeligt fascinerende og har man først beundret denne stjerne effekt bliver man hurtigt livslang fan.
Top kvalitets safirer er sjældne

 

Korund er aluminiumoxyd (Al2O3) på krystalform og er det næst hårdeste naturligt forekommende mineral (9 på Mohs' hårdhedsskala). Ordet korund er afledt af Hindi kurand. Diamant er det hårdeste mineral (hårdhed 10).

Korund anvendes primært som slibemiddel og smykkesten. Kun gennemsigtigt korund anvendes til ædelsten, f.eks. rubin  (forurenet med lidt krom - og andre korundfarver kaldes safir mm.)

 

 

Nogle safirer der er rigtige klare og er mørkeblå i farve er meget kostbare smykkesten.






 






Safirer udvindes i Indien, Burma (Myanmar), Ceylon (Sri Lanka), Thailand, Vietnam, Australien, Brasilien og Afrika.
Fra minerne, sendes krystallerne først til sliberierne, hvor de forvandles til funklende smykkesten af erfarne håndværkere. Når man sliber en safir kræves det dygtige og erfarne slibere og det ikke kun fordi safiren er meget hård. En safir har nemlig ofte forskellige farver nuancer og intensitet afhængig af vinken den beundres fra. So det er vigtigt at safiren slibes på en måde så farven og intensiteten virker ens og harmonisk. Og det kræver dygtighed og erfaring.
Safiren er en af de ædelstene hvor farvenuancen tydeligst afslører oprindelse. Og safiren har mange farvenuancer. Det giver samleren eller bæreren mange muligheder. Spørgsmålet er om man bedst kan lide den mørke dybe blå, den middel blå farve med stor brillans der minder en om en skyfri sommerdag eller den lette blå farve man ofte ser når solens dækkes af skyerne. Det er alt sammen et spørgsmål om smag.
Men de farver der opnår de højeste priser er de blå farver der udstråler en ensartethed og intensitet der funkler uanset om det er i dagslys eller om aftenen i kunstig lys

 

 


Specialister og samlere betragter den “Kashmir blå” der skinner med en fløjlsblød blå farve, som den smukkeste og mest værdifulde.
Disse fantastiske safirer fra Kashmir regionen, blev først fundet i 1880 efter et stort jordskred i 5000 meters højde frilagde dem for verden åsyn og de blev de næste 8 år intensivt udvundet fra minerne. Farverne fra disse safirer var så smukke at de har for fremtiden har været standarden for første klasses safirer. Men også de såkaldte Burma safirer, som spænder fra en dyb konge blå til en dyb kornblomst blå farve anses som meget fine, sjældne og værdifulde.
De ældste kendte safirer kommer fra Ceylon, nu Sri Lanka. Her udgravede befolkningen allerede safirer i oldtiden. De er kendt for stor brillans fra let blå til midt blå, de såkaldte kornblomst blå farver. Men de fleste safirer i dag kommer fra Thailand og Australien.
Safirers værdi afhænger af deres farve, vægt, klarhed og en masse andre faktorer. En af disse faktorer er oprindelse. Baseret ud fra oprindelse alene er de mest kostbare safirer fra Kashmir, som tæt følges af safirer fra Burma og derefter safirer fra Ceylon. Næsten alle safirer har gennemgået en eller anden form for behandling, oftest varmebehandling. Ubehandlede safirer i fine kvaliteter er sjældne og kan koste 2-10 gange mere end tilsvarende kvalitet behandlede safirer.
Indenfor de seneste år er der udgravet store fund af safirer i Madagaskar, på den sydøstlige del af øen og det er ikke kun blå safirer men smukke og rene pink- og gule safirer. Også i Tanzania er der fundet safirer ligesom der i Brasilien for nyligt er fundet større mængder. Disse fund er med til at der også i fremtiden er safirer nok til rådighed til at forsyne millioner af tilhængere af disse smukke ædelsten

 

 

Safirer findes i mange farver lige fra helt farveløs (ligner diamanter) til forskellige nuancer af orange, gul, grøn, lilla og rosa men den farve som mest forbindes med safir er blå.

 

Blå safir, vel og mærket den rigtige farve blå safir er også den mest kostbare, undtaget måske lige Padparadsha safiren.Når man vurderer kvaliteten og dermed værdien af en safir er det først og fremmest farven der er afgørende for værdien. Men andre faktorer er også vigtige for prisen.

 

Mere end 99 % af alle safirer på markedet er varmebehandlet og certificerede ikke behandlet safirer er derfor yderst sjældne og væsentligt mere kostbare end samme type safir som var været udsat for en behandling.Oprindelse er i sig selv ikke afgørende, men de 3 vigtigste oprindelsessteder kashmir, Burma (Mogok) Sri Lanka er de steder hvor man finder de mest attraktive farver. Verdens mest berømte safirer kommer også fra de nævnte steder, som f.eks. Rockefeller Sapphire 62,02 ct. (Burma), solgt hos Christies for kr. 18.000.000 og Star of India (Sri Lanka) 563 ct.Størrelsen på stenen kan have meget stor forskel i prisen pr. carat. Store stene over 5 ct. er sjældne, selv i mindre attraktive farver.Andre faktorer som klarhed og slibning er også vigtig.

 

Men først og fremmest er det farven. De mest attraktive farver går under navne som ”cornflower blue” eller ”kashmir blå” At en sten har farven kashmir blå betyder ikke nødvendigvis at stenen kommer fra kashmir regionen men mere at det er en sjælden farve.

 

Lad os se lidt på farveskalaen i vurdering af bedste farver. Der er 3 ting der afgør den rigtig farve.

 

1. Farve renhed

 

2. Saturation (mætning)

 

3. Tone (farvenuance)

 


Safir farve skala.

 

De mest attraktive farver er indenfor den gule trekant.


 
 
Home Ædelsten